Der er også en stjerne til mig.

En dag holder han op med at slå

en dag er himlen atter blå

en dag kan jeg rejse mig igen.

for der er også en stjerne til mig.


En dag kan jeg smile og le igen.

en dag kan jeg tro på mig selv igen.

en dag kan jeg være en andens ven,

for der er også en stjerne til mig.


En dag kan jeg atter se i et spejl,

og se den pige der engang var mig,

før den tid, hvor jeg mødte dig,

for der er også en stjerne til mig.


Angst og gråd og børnenes skrig,

flugt og lammelse og tårer og krig,

bønner og smerte, der må der skal

også være en stjerne til mig.

 
- til alle voldsramte kvinder.