En kærlighedssang

 

Duggen drypper fra de røde bær

hvor er det dog et herligt vejr!

Og jeg løber ivrigt omkring

halvnøgen og på bare tæer.

 

 

Græsset ranker sig atter mod sky,

strutter af sundhed og glæde,

hentet, det har, fra Livets Træ

al den nødvendige væde.

 

 

Kiddet vandrer forsigtigt

omkring

spændt på hvad dagen vil bringe,

nyder solen ved bækkens bred,

klar til i dækning

at springe.

 

 

Fuglesang og bladenes raslen,

jeg

rækker hånden mod himlen.

Griber i et eneste nu

tilfældigt i stjernevrimlen.

 

 

Mit hjerte svulmer og bliver stort

og jeg bryder ud i en leg.

Og lærken

synger under sky

min kærlighedssang til dig.

 

- til min kone, da hun blev 60 år.