YTRINGSFRIHED ER:

En ret til at ytre sig om alle mulige emner.
En pligt til at acceptere, at alle mulige emner kan diskuteres.


Dette er en definition af ytringsfrihed. Læg mærke til, at der står "En ret til at ytre sig ..." Der står intet om, at man har pligt til det. Man overskrider ikke en norm ved at tie stille, uanset motivet.

Der tales tit om, at ytringsfrihed er noget, vi alle slutter op om og at truslen mod vores ytringsfrihed kommer udefra. Men er det nu også sådan?

Lige inden julen 2014 var der to begivenheder som ikke ret mange lagde mærke til og som slet ikke havde forbindelse med hinanden:

Sarah Elizabeth Daley skrev om ligestilling og om andre kønspolitiske emner i sin blog "En feminists bekendelser". Hun lukkede den efter så markante trusler fra "almindelige" danske mænd, at hun frygtede for sin datters og sin egen sikkerhed. Hun udøvede selvcencur i angst for de konsekvenser det kunne have, hvis hun ikke tav.

Den anden historie var en happening foran Magasins hovedindgang på Kongens Nytorv i København. Her kaldte et par aktivister folk til at komme med deres Kählervaser og smadre dem. En eller flere af aktivisterne blev truet på livet. Der er danskere der er parate til at slå ihjel for at redde en vase fra at blive knust.

Selv om historierne ikke har forbindelse med hinanden, hænger de sammen alligevel, men vi er nødt til at forlade tanken om, at truslerne altid er ideologisk styrede. Fællesnævneren er had. Man truer ikke med voldtægt eller mord, hvis man ikke bærer had i sig.

Hvis man vil studere had på nært hold, er Dansk Folkepartis facebookside et godt sted at starte. Jeg siger ikke på nogen måde, at nogle af Dansk folkepartis tilhængere har deltaget i trusler af den karakter. Det ved jeg intet om. Men had er åbenlyst på facebooksiden: had mod mod socialdemokrater, had mod Venstre, had mod EU og had mod indvandrere.

Man kan også fra siden udlede nogle konklusioner om leveforhold og meget tyder på, at partiets vælgere generelt er socialt og pædagogisk svage mennesker.

Det er sandsynligt, at had overvejende opstår hos mennesker der føler, at de er udsatte og som generelt klarer sig dårligt i livet. De forstår ikke nødvendigvis, hvad der går galt for dem, men de kan se, at andre har det bedre. De er på vagt. Går der noget fra mig? Er der nogen der stikekr snuden frem? osv. De er klar til at gå til angreb og emnet er ligegyldigt. Der findes ikke noget mere neutralt end almindelige vaser, men alligevel er truslen om at knuse nogle vaser nok til at udløse mordtrusler.

Hvis man lever et lidt trist liv og ikke rigtig bryder sig om at tænke på det, begynder man i stedet for at tænke på, hvad andre mennesker beskæftiger sig med. Disse mennesker tænker ikke positivt. De tænker ikke "nå, det var også på tide, det er sørme også nogle grimme vaser". I stedet tænker de på at slå dem ihjel der tænker på at slå vaserne i stykker. De tænker ikke "hun ved, hvad hun taler om, når hun taler om ligestilling". I stedet tænker de "sådan en kælling, hun skulle voldtages".

Vi ved, at der i Danmark udføres hadforbrydelser: imod homoseksuelle, imod jøder, imod kristne, imod muslimer, imod en hvilken som helst gruppe der skiller sig ud i andres øjne. De afleder deres egen situation ved at hade andre der ikke har det, som de selv har det. Der er ingen idé i at fortælle dem, at kvinder skal have ligeberettigelse, for de er sikkert ikke særligt optaget af emnet. Der er heller ingen idé i at fortælle dem, at de skal lade folk der vil smadre nogle vaser være i fred, for de er ligeglade med de vaser. Hvis vi vil bekæmpe de tendenser som begrænser vores ytringsfrihed og som skræmmer folk til selvcensur, må vi gå en anden vej.

Vi kan ikke gøre folk mere intelligente, end de er, men vi kan påvirke dem til at tænke positivt og til i højere grad at koncentrere sig om at gøre noget ved deres egen situation. Det vil også gøre dem mere tilfredse og vi får dæmpet hadet mod alt og alle.