Hvad er demokrati?

Demokrati er folkets valg mellem to forskellige måder at indrette samfundet på.

I den ene gruppe befinder sig de mennesker der mener, at det ikke er deres ansvar, at ikke alle klarer sig godt. De føler ingen pligt til at hjælpe, da det er DERES penge, de bruger. Desuden ønsker man i den gruppe så få regler som muligt for at kunne udvikle sig nogen lunde uhindret. Idégrundlaget er individualisme.

I den anden gruppe mener man, at alle har et ansvar for hinanden. Man stræber efter den højeste grad af balance og man er tilhænger af at kunne gribe regulerende ind med nødvendige regelsæt. Idégrundlaget er solidaritet.

Begge grupper har nuanceforskelle og det udtrykker sig i diverse, politiske partier. Grupperne har omtrent lige stor tilslutning i befolkningen og det kan undre, idet den individuelle tankegang næppe tilgodeser mere end 15 - 20% af befolkningen. Gruppens store tilslutning må tilskrives meget dygtig propaganda.

Og hvordan udøves demokrati?

Demokrati udøves gennem samtale. Det slog allerede Hal Koch fast. Der er ingen anden vej.

Samtale er forpligtende dialog, hvor parterne lytter til hinanden i gensidig respekt og hvor de reflekterer over hinandens synspunkter. 

Fungerer demokratiet? Det korte svar er nej. Folketingsmanden (m/k) henvender sig i sin kreds og fortæller om, hvad han har besluttet og hvilke initiativer mv. hans gruppe har taget. Han lytter også til medlemmerne, men han er ikke forpligtet til at følge deres synspunkter og han vil heller ikke gøre det, hvis han er uenig i dem. Han forpligter sine samtalepartnere, men han forpligter ikke sig selv overfor samtalepartnerne.

Han er i sin gode ret til at lade være

(fortsættes)